smagogbehags gastronomiske kalender

Sæt kryds i kalenderen og kom ud og oplev gastronomien. smagogbehag guider dig til de bedste madoplevelser i ind- og udland. Har du et arrangement, du gerne vil have i kalenderen, så send os en mail på netredaktion@smag-behag.dk.
JUNI 2013
20. – 23. juni:
■ Taste of London
London bugner af kulinariske oplevelser året rundt, men et af de absolutte højdepunkter er Taste of London.
Madfestivalen, der foregår i det fri i Regent’s Park, giver gæster mulighed for at spise på nogle af byens bedste restauranter på samme aften. Herudover er der også madlavningsdemonstrationer med kendiskokke og et imponerende antal stande med alskens lækkert.
Sted: London, England
22. juni:
■ Sol over Gudhjem
Den bornholmske specialitet med røget sild og rå æggeblomme har lagt navn til den årlige kokkekonkurrence på havnen i Gudhjem.
Her dyster nogle af landets dygtigste kokke om at imponere et stjernespækket dommerpanel med en menu baseret på lokale råvarer fra solskinsøen.
Sted: Gudhjem, Bornholm
www.solovergudhjemkonkurrence.dk
22. – 23. juni:
■ Bondens Marked
I 2012 fik Bondens Marked vokseværk og spredte sig til Kødbyen i København.
Det oprindelige marked finder dog stadig sted i Gisselfeld Klosterpark ved Haslev på Sjælland, hvor man traditionen tro kan møde lokale producenter af både fødevarer og kunsthåndværk over to weekender i 2013.
Bondens Marked afholdes også d. 5. – 6. oktober.
Sted: Gisselfeld, Haslev
29. – 30. juni
■ Kulinarisk Sydfyn
Danmarks største fødevaremarked med fokus på den gode smag og med mulighed for masser af smagsoplevelser. Du kan blandt andet opleve DM i grill og ostefestivalen ’Nordens Oste’.
Sted: Svendborg
JULI 2013
13. juli
■ Økologisk Farmers Market i Sorø
På det økologiske farmers market i Sorø sælger lokale deres hjemmedyrkede varer, og der er smagsprøver på masser af lækkerier. Et hyggeligt mål for en sommerudflugt med familien.
Sted: Sorø
Det økologiske farmers market i Sorø finder sted flere gange sommeren og efteråret over – se markedets hjemmeside for flere datoer.
farmersmarketsoroe.blogspot.dk/
AUGUST 2013
1. – 3. august
■ Hirtshals Fiskefestival
Oplev en fiskeauktion, besøg fiskeskibe, nyd en overdådig fiskebuffet eller deltag i en fiskekokkeskole, hvor du lærer at tilberede forskellige typer fisk. Fisken er i fokus til denne anderledes madfestival i Hirtshals.
Sted: Hirtshals
16. august
■ Malmøfestivalens krebsegilde
Sveriges største krebsegilde er efterhånden blevet en fast del af den årlige musik- og gadefestival Malmøfestivalen.
Krebsegildet, der hører til blandt vore svenske naboers mest velsmagende folkefester, finder sted udendørs på Stortoget i Malmø, og indtagelsen af de delikate krebs foregår ved lange stå-borde, mens der spilles livemusik.
Sted: Malmø, Sverige
23. august – 1. september
■ Copenhagen Cooking
Årets største kulinariske begivenhed i hovedstaden må uden tvivl være madfestivalen Copenhagen Cookings sommerudgave, der sidst bød på intet mindre end 140 forskellige events.
Blandt de mest populære finder man Nordic Taste (24. – 25. august, 2013), hvor man kan spise sig igennem smagsprøver fra en lang række af byens bedste restauranter, samt Mangfoldighedsfest Smag Verden (31. august – 1. september, 2013).
Sted: København
24. – 25. august
■ Arla Food fest
Som en del af Copenhagen Cooking lægger Arla an til familiefest. Store børn og unge kan afprøve deres kogekundskaber, og der vil være masser af god musik for alle aldersgrupper. Overskuddet går til Muskelsvindfondens arbejde.
Sted: Kongens Have, København
28. august
■ KBH Madfilmfestival 2013
I forbindelse med Copenhagen Cooking arrangerer mad+medier i samarbejde med den amerikanske Food Film Festival en aften, der inddrager alle sanser.
Ligesom til de amerikanske arrangementer vil der blive vist film og serveret mad og drikke, der er tilpasset filmens handling, tema og virkemidler.
Sted: København
www.madmedier.dk / www.copenhagencooking.dk
28. august
■ La Tomatina
Om Spaniens årlige tomatkamp kan defineres som et kulinarisk event kan måske diskuteres, men ikke desto mindre er La Tomatina en begivenhed, der er værd at huske på, hvis man befinder sig på disse kanter i slutningen af august.
Tomatkampen har fundet sted i den lille by Buñol nær Valencia i årtier, og i dag har den vokset sig til en enorm folkefest med flere end 40.000 deltagere fra nær og fjern.
Sted: Buñol, Spanien
30. – 31. august
■ Ribe Vinfestival
Vinentusiasten kan med fornøjelse slå et smut forbi Ribe i august. Ribe Vinfestival byder nemlig på et stort vinmarked i byens gamle gågade, hvor der gives smagsprøver på såvel vin som tilbehør.
Sted: Ribe
31. august
■ Fynske Fristelser
Fyn har masser af lokale producenter, restauranter, hoteller, herregårde og slotte, der er noget ud over det sædvanlig. Med Fynske Fristelser håber man at vise det til resten af Danmark – og måske endda resten af verden.
Sted: Faaborg
31. august – 1. september
■ Aarstidernes høstmarked
I boder på gårdspladsen serveres det bedste fra årets økologiske høst. Sæt tænderne i en sprød stenovnspizza og smag de friskpressede safter. Eller få serveret en lækker frokost fra grillen med et glas øl til. Der er også masser af aktiviteter for familiens yngste.
Sted: Krogerup Avlsgård, Humlebæk
SEPTEMBER 2013
6. – 8. september
■ Food Festival
Nordens største madfestival trak intet mindre end 27.000 gæster til Tangkrogen i Aarhus, da den løb af stablen for første gang i starten af september, 2012. Og der er noget for de fleste – fra madinteresserede voksne og børn med en sød tand til prominente kokke fra ind- og udland, producenter og skribenter.
Festivalen byder både på markedsplads og kokkekonkurrencer samt en række sanselige oplevelser for hele familien.
Sted: Tangkrogen, Aarhus
Start i september
■ Schleswig-Holstein Gourmet Festival
Tysklands ældste madfestival, Schleswig-Holstein Gourmet Festival, skydes i gang i efteråret og varer indtil marts det følgende år.
Under festivalen, der i 2013 kan fejre sit 27. leveår, byder en lang række restauranter på særlige events med prominente gæstekokke. Blandt andet har danske Kenneth Hansen, køkkenchef på Svinkløv Badehotel og Årets Kok 2009, tidligere taget del i de kulinariske udfoldelser i forbindelse med festivalen.
Sted: Schleswig-Holstein, Tyskland
OKTOBER 2013
5. – 6. oktober:
■ Bondens Marked
I 2012 fik Bondens Marked vokseværk og spredte sig til Kødbyen i København.
Det oprindelige marked finder dog stadig sted i Gisselfeld Klosterpark ved Haslev på Sjælland, hvor man traditionen tro kan møde lokale producenter af både fødevarer og kunsthåndværk over to weekender i 2013.
Bondens marked afholdes også d. 22. – 23. juni.
Sted: Gisselfeld, Haslev
12. oktober:
■ Ebelfestivalen
For 10. gang afholdes der i år Ebelfestival i Ebeltoft, hvor der er aktiviteter for hele familien med æblet i centrum. Festivalen løber af stablen i efterårsferien, så det er nærliggende at tage børnene med til masser af sjov.
Sted: Ebeltoft
13. – 20. oktober
■ Smag på Odsherred
Brug efterårsferien i selvskab med lækkerier i massevis, når Smag på Odsherred igen i år løber af stablen.
Det er lokale madvarer, restauranter, gårdbutikker og producenter fra Odsherred, der er i fokus.
Sted: Odsherred
18. – 20. oktober
■ MAD
For de, der går op i madens kvalitet, er det århusianske marked MAD et besøg værd. Danske fødevarer af enhver afskygning sælges med det formål at skærpe efterspørgslen efter kvalitetsfødevarer i hverdagen.
Sted: Ridehuset i Aarhus
23. – 27. oktober
■ Food Film Festival
Alt synes større og vildere ‘over there’ – og det er også tilfældet ved en ikke helt almindelig festival dedikeret til mad på film.
Maden findes nemlig ikke kun på det store lærred ved denne unikke filmfestival. Arrangørerne bag sørger for, at det ikke kun er synssansen, der stimuleres.
Ved tidligere events har man således kunne se film om svampe, mens en 10-retters svampemenu blev serveret for biografgængerne.
Sted: New York, USA
Festivallen afholdes også i Charleston d. 10. – 11. maj og i Chicago d. 21. – 23. november.
NOVEMBER 2013
21. – 23. november
■ Food Film Festival
Alt synes større og vildere ‘over there’ – og det er også tilfældet ved denne ikke helt almindelig festival dedikeret til mad på film.
Maden findes nemlig ikke kun på det store lærred ved denne unikke filmfestival. Arrangørerne bag sørger for, at det ikke kun er synssansen, der stimuleres.
Ved tidligere events har man således kunne se film om svampe, mens en 10-retters svampemenu blev serveret for biografgængerne.
Sted: Chicago, USA
Festivallen afholdes også i Charleston d. 10. – 11. maj og i New York d. 23. – 27. oktober.
November – december
■ Jul på Krusmølle
Krusmølles julemarked byder på masser af lækkerier for de madinteresserede. 30 syddanske fødevareproducenter deltager, og du kan smage alt fra oste og marmelader til spegepølser og chokolade.
Sæt luksus og nydelse på julemenuen og kom i stensikker julestemning.
Sted: Krusmølle, Aabenraa



