Dumpling med fersk og røget laks
Forretter, Opskrifter, Små retter — Af Redaktionen den 30. May 2012 10:02 
Foto Tine Duch
Prøv kræfter med Kinas svar på tapas med denne opskrift fra Restaurant Dim Sum i København. Denne moderne udgave er med både fersk og røget laks.
De angive mængder passer som en snack til otte personer, så invitér vennerne på besøg og lav flere forskellige slags. Supplér eventuelt med har gau (rejedumpling), siu mai (dumpling med svinekød og rejer), miniforårsruller, asiatisk marinerede spareribs eller lignende.
Læs mere om restauranten og dim sum i smagogbehag 3-2012.
Læs artiklen til opskriften i smagogbehag april 2012.
DEJ:
60 g tapiokastivelse
75 g hvedestivelse
5 g svinefedt
3 dl varmt vand
1/2 spsk. spinatjuice* eller grøn madfarve (kan udelades)
■ Bland alle ingredienser og rul tyndt til små cirkler med en diameter på cirka 5 centimeter.
*Spinatjuice : Skyl frisk spinat og blend. Pres gennem en sigte beklædt med et rent klæde.
FYLD:
1 kg fersk laks
500 g røget laks
100 g frisk dild
150 g madlavningsfløde
100 g æggehvide
15 g soya
2 spsk. salt
1 spsk. sukker
■ Hak fersk laks, røget laks og dild og bland med de resterende ingredienser.
■ Læg en spiseskefuld fyld på hver dejcirkel og fold den op omkring fyldet, så dumplingens top ligner en hanekam. Damp ca. 7 minutter, eller indtil dim summen har et glasagtigt skær.
På Aamanns i København, hvor denne opskrift stammer fra, laves den traditionelle gravadfilet af okseinderlår krydret med blandt andet koriander- og fennikelfrø. Den serveres den med en puré af jordskokker toppet med karse.
Kombinationen af de to delikatesser, chokolade og foie gras, er måske udsædvanlig men ikke desto mindre en overdådig ret. Opskriften er kreeret af Michael Grønlykke, der er indehaver af Summerbird kæden.
Gode råvarer krydres med ekstravagante men enkle teknikker, når kokketalentet Jakob Spolum går i dessertkøkkenet. Her giver han Valrhona-chokoladen modspil fra søde, syltede gulerødder og frisk estragon.




Tweet
Del på Facebook
Digg This
Bogmærk
Stumble
0 Kommentarer
Vær den første til at skrive en kommentar.