Tæt På Madklubben i Tivoli

Anmeldelser — Af Redaktionen den 1. June 2011 14:47

Af Jane Kjølbye, foto Madklubben i Tivoli

Solen skinnede stadig, da vi ved syv-tiden satte os til bords på Madklubben i Tivolis overdækkede terrasse med varmekanoner. Personalet var ualmindeligt smilende, venligt og serviceminded, selv om de løb hurtigt for at servicere alle gæster.

Læs hele artiklen i smagogbehag juni 2011.

Samtidig med det første glas Cava kom et godt stykke hjemmebagt madbrød på bordet – på skærebræt med en lille savtakket kniv stukket ned i stykket – en indikation af ”klar dig selv” manifestet, som på bedste vis gælder her. Alle informationer finder man på dækkeservietten, nemlig at Madklubben kan servere gode råvarer & store vine til billige priser, fordi gæsten selv kan skænke og informere sig om madens detaljer på menukortet.

Mormors retter
Vi valgte at gå i ”mormorretterne” - serveret på Mågestellet, dog uden guldkanter – og min medspiser lagde ud med en grov, kødtæt og lige det tørreste terrin på kalv fra Grambogaard med god, ikke overkrydret kødsmag og lidt sennep. Hertil syltet rødbede samt crudités af samme, tapiocaperler i geleteret hyldeblomst med sødme og syre og en grøn mayo-agtig sag på pisket æggehvide og god estragon.

Jeg selv gik i vegetarretten kaldet fynsk sommersalat. Rygeostcrèmen var der bare alt for lidt af, og det var virkelig synd, for de udmærkede små halverede, kogte kartofler blev for tørre. Dejligt og klassisk med radiser og purløg.

Restauranter anmeldes i dialog med tidligere kokketalenter. Madklubben i Tivoli er anmeldt sammen med Nicolai Mentzler, der var talent i smagogbehag august 2008. Nicolai Menzler har blandt andet arbejdet på Falsled Kro, Kong Hans Kælder, samt som dessertkok på Herman.

Min medspiser bestilte rødspætte som hovedret. Nydelig og nydeligt tilberedt, vendt i en antydning mel og stegt i smør. En lille gremolata i form af reven citron og hakket persille overraskede med delikat friskhed. Persillesovsen var let og fin, og de tykke grønne asparges på toppen var tilberedt al dente og med god smag. Tilbehør i form af knuste, små kartofler med rigeligt smør var over-dekadent og smagte alt for, ja forfærdeligt godt.

Min Mormor’s kylling bestod af et højt smukt stykke velstegt og saftigt kyllingebryst stegt på ben med en skøn syrlig lille rabarberkompot, lidt skysovs samt samme kartoffelservering, som man alt for nemt kunne finde på at efterligne i privaten. En lille grøn salat på dejligt sprød romainesalat og lidt for slappe feldtsalattoppe var igen overraskende med syltede rødløgsringe, men med for lidt mormordressing. Den køkkenchef sparer på crèmerne.

Forbløffende høj standard
For at blive lidt længere i mormor-alderen gik jeg om bord i camembert frit – to trekanter veltempereret camembert paneret i et tykt lag rasp og friteret, som traditionen foreskriver. Det var sjovt, men er alligevel nok lidt passé og i hvert fald alt for tungt, men det ledsagende solbærsyltetøj smagte fantastisk godt. Og mindede endnu en gang om, at køkkenet arbejder med rigtig gode råvarer.

Min medspiser bestilte Alle desserter, det vil sige tre styk, trendy serveret i hvert sit drikkeglas: trifli, der sad lige i øjet. Super rabarbersmag og konsistens med topsprøde, let knuste makroner og en besnærende blød råcrème med god vanillesmag. Citronfromagen var næsten mousse agtig med fin konsistens og en sjov, lidt sød-syrlig gelékappe med kraftig citronsmag. Chokolademoussen var nok den mindst interessante gæst i selskabet.

Tonen var munter, højrøstet på den gode måde og livfuld. Indendørs kan du få fornøjelsen af at kigge ud i det åbne køkken, selvfølgelig afhængigt af, hvor du sidder, for restauranten kan rumme rigtig mange gæster. Forhåbentlig kan den varme og hyggelige atmosfære fastholdes, også når der kommer rigtig mange gæster i Tivoli. Vor konklusion er en virkelig god spiseoplevelse af forbløffende høj standard – også til prisen.

Nicolai Mentzlers kommentarer:
■ Stedet er, som de øvrige restauranter i kæden Madklubben, nærmest bygget op om god stemning og smilende og livligt personale, om end der til tider går lidt for meget “Tivoli” i den.
■ Rødspætten var tilberedt til perfektion og af god kvalitet, på samme måde som de tre glinsende asparges, der toppede fisken.
■ Som tidligere dessertkok blev jeg ret forelsket i enkelheden i deres desserter. De var fremragende hver og en, dog med rabarbertriflien som højdepunktet. Desuden satte jeg stor pris på den stil- og smagsmæssige variationen i desserterne, til trods for at de rent visuelt lignede hinanden meget.