Bagt havtaske med hvidløg og ramsløg

Hovedretter, Opskrifter — Af den 18. June 2011 14:55


Foto: Birger J. Storm

Bagt havtaske med nye hvidløg og ramsløg

Havtaskefileten får følgeskab af en sauce af ramsløg, smør og muslingebouillon, når Vivi Schou præsenterer sin gæstemenu for juni måned. Kokken, som du kan læse mere om i kokkeprofilen i samme nummer, serverer desuden fisken med nye hvidløg, som er stegt på panden, inden de vendes med ramsløgsblade.

Læs artiklen til opskriften i smagogbehag juni 2011.
(4 personer)

400 g havtaskefilet
Olie
1/2 dl muslingebouillon
200 g smør blendet grøn med en håndfuld
ramsløg
12-16 nye hvidløg (ligner forårsløg/ultratynd
porre)
4 blade ramsløg (erstat evt. med purløg
eller forårsløgtoppe)
4-8 nye forårsløg
Salt, peber

Del fisken i fire lige store dele. Vend fileterne i olie, og krydr med salt og peber. Bag 5-7 minutter i varmluftsovn ved 125°.
Kog muslingebouillonen op, blend med ramsløgssmør, og varm forsigtigt op.
Rist hvidløgene let i olie på en pande, og vend til sidst med ramsløgsblade.
Anret hvidløgs-ramsløgsmassen oven på fisken. Læg saucen i bunden af tallerkenen og de let kogte forårsløg ved siden af fisken.

Tags: , , , , , ,

0 Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar.

Skriv kommentar